Cirkulært byggeri
Her finder du viden om cirkulær økonomi og cirkulært byggeri.
-
Udgivelser om bæredygtigt og cirkulært byggeri
Med støtte fra Realdania og VILLUM Fonden udgav BUILD, Aalborg Universitet, i juni 2023 en case-samling, der samler viden og erfaringer fra 25 danske best practice byggerier. Publikationen 'Boligbyggeri fra 4 til 1 planet: 25 Best Practice Cases' kan hentes på www.4til1planet.dk.
CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling har udgivet et fremtidsnotat med tilhørende 'pixinotat'. Notatet 'Cirkulær økonomi i byggeriet – med fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer' er udarbejdet af Søren Dyck-Madsen og Christian Jarby.
I den noget tungere afdeling har Sarah C. Andersen, Harpa Birgisdóttir og Morten Birkved udgivet et litteraturstudie 'Life Cycle Assessments of Circular Economy in the Built Environment'. Forfatterne har undersøgt, hvordan vi vurderer de miljømæssige påvirkninger af cirkulært byggeri.
Lisbeth M. Ottosen fra DTU – Technical University of Denmark arbejder i et stort 'Grand Solutions-forskningsprojekt' sammen med en række industripartnere, hvor de udvikler metoder til at teste og dokumentere kvaliteten af genbrugte byggekomponenter som beton, stål og træ.
WSP har sammen med Maria Ekblad udgivet 'De genanvendte huse – 30 år efter'. Et projekt der har undersøgt, om huse bygget af genbrugte og genanvendte materialer holder lige så godt som huse bygget at nye materialer. -
Vejledninger om bæredygtigt byggeri
På Værdibygs hjemmeside kan du bl.a. hente følgende vejledninger om cirkulært byggeri:
På Københavns Kommunes hjemmeside kan du hente kommunens Håndbog i cirkulær økonomi. Den samler erfaringer fra 9 projekter, bidrager til diskussionen om, hvordan vi arbejder med cirkulær økonomi, og den giver konkrete bud på nogle cirkulære elementer, man kan tage fat i i sit byggeprojekt.
-
Afsæt brugte byggematerialer til genbrug
Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCOB) har udgivet Genbrugsguiden, hvor du finder en oversigt over virksomheder og andre aktører, der kan modtage brugte byggematerialer til genbrug eller forberedelse til genbrug.
Genbrugsguiden omfatter ikke kommunale genbrugspladser, oplagringspladser eller virksomheder, der er listet i affaldsregisteret.
-
5 Green papers om cirkulært byggeri
På Circle House Lab finder du fem 'green papers' om cirkulært byggeri, bl.a. med viden, analyser, dokumentation og gode eksempler. De fem green papers er:
- Bygnings- og materialepas, som dækker over dokumentation af produkter og byggeriers egenskaber og genbrugelighed.
- Selektiv nedrivning handler om, hvordan vi bliver bedre til at genbruge og genanvende byggeaffaldet på nye måder i nye byggerier.
- Design til adskillelse handler om, hvordan byggekomponenter, byggesystemer og de færdige byggerier fra starten designes, så de kan demonteres
igen. - Forretningsmodeller inspirerer til nye modeller for fx genanvendelse, aftagere, videresalg og dokumentation.
- Take back stiller skarpt på, hvad der skal til for at udvikle markedet for take back-ordninger.
-
Eksempler på cirkulært byggeri
Circle House-projektet, som består af 60 almene boliger i Lisbjerg uden for Århus, er et skalerbart projekt, som skal give byggeriet ny viden om cirkulært byggeri. Læs mere om projektet her på Bloxhub.org.
På Værdibygs hjemmeside finder du case-samlingen 'Fyrtårne – indblik i den bæredygtige byggeproces', som præsenterer otte danske og nordiske byggeprojekter med en høj grad af bæredygtighed.
-
Se syv videoer om begreber i det bæredygtige byggeri
Når der bliver talt om bæredygtighed i byggeriet kan det være svært at orientere sig i ord og termer – og hvad der op og ned i de mange begreber og diskussioner.
For at komme en fælles forståelse nærmere, har virksomheden Saint-Gobain sat en række eksperter i stævne og bedt dem i korte videoer forklare 7 vigtige begreber. De er følgende:
- Certificeret byggeri
- DGNB
- Totaløkonomi
- Indeklima
- EPD
- LCA
- Cirkulær økonomi.
Få viden om renovering
På vores side om renovering får du bl.a. guides og vejledninger til at øge kvaliteten i renoveringer, overblik over dansk byggeskik gennem tiden og meget mere vigtig viden.
Læs mere om renoveringFå viden om materialer
På vores side om materialer kan du både blive klogere på fortidens og fremtidens byggematerialer, og hvordan du vælger bæredygtigt.
Læs mere om materialerHent en guide om betons CO2-optag
Dansk Beton, som er branchesammenslutning under DI Byggeri, har sammen med Teknologisk Institut udarbejdet en vejledning med viden om, hvordan man kan optimere betons CO2-optag.
CO2-optag i beton (du sendes til di.dk)