Bygningskonstruktørens rolle
Bygningskonstruktøren er det moderne byggeris generalist, der sikrer kvalitet i alle faser og overgange i byggeri, anlæg og projekter.
Konstruktørprofessionen er vokset i takt med det moderne byggeri – der siden 2. verdenskrig har udviklet sig nærmest eksplosivt med en stigende grad af industrialisering, digitalisering og fokus på bæredygtighed.
Bygningskonstruktørerne, som i gamle dage blev kaldt ’bygmestre’, har været dygtige til at tilpasse sig de nye metoder i byggeriet og stille sig i spidsen for byggeprojekterne.
I dag er bygningskonstruktøren en nøgleperson i det moderne byggeri, fordi han/hun har:
- Kendskab til alle byggeriets faser
- Indsigt i byggeteknik, materialevalg og bæredygtighed
- Erfaring med at bruge digitale værktøjer
- Kompetencer i ledelse og koordination
- Uddannelse i projektering, planlægning, udførelse og drift af byggeriet
Hvad kan en bygningskonstruktør overordnet?
Bygningskonstruktører sikrer kvalitet i alle faser og overgange i byggeri, anlæg og projekter. Med solid viden forankret i både praksis og teori er en bygningskonstruktør:
- I stand til at forestå både projektering og praktisk byggeledelse
- En central aktør blandt projektudbydere, bygherrer, ingeniører, arkitekter, håndværkere, leverandører, myndigheder og brugere
- I stand til at skabe overblik, når mange fag og specialister arbejder sammen, uanset om det er i den private eller offentlige sektor, i eller uden for byggeriet
- Parat til at samarbejde og god til at kommunikere med mange mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
Herunder kan du se eller læse mere om, hvad bygningskonstruktører beskæftiger sig med.
Videoer om bygningskonstruktører
Få mere viden
Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være bygningskonstruktør?
- Læs folderen 'En bygningskonstrukør er..'
- Se de meget forskellige brancher, hvor bygningskonstruktøren arbejder
- Læs portrætter af konstruktører.
- Læs hvad konstruktører og andre fagfolk mener om byggebranchen i Meningsstafetten (fra fagbladet Konstruktøren).