Terrorsikring som speciale

”Når man skal terrorsikre en bygning eller et byrum, er det vigtigt at lave en grundig analyse af risikoen forskellige steder, så man ikke kommer til at ’oversikre’, da sikringselementer er meget dyre.”

Det siger den 31-årige bygningskonstruktør Jonas Bennicke Vollmond, der er medlem af det særlige sikkerhedsteam hos Bertelsen & Scheving Arkitekter, som er en af de få, førende rådgivere inden for terrorsikring i Danmark.

Han fortsætter:

”Uanset om man arbejder med restaurering eller nybyggeri er det vigtigt, at man tidligt i processen indarbejder terrorsikring på lige fod med brandsikring, tilgængelighed, akustik og energi. Udover at det bliver billigere, har man også en mulighed for bedre at integrere sikringen naturligt i konteksten med respekt for den stil og funktion, bygningen eller anlægget har. Dermed kan man i højere grad undgå, at sikkerhedsløsninger fremstår som fremmedelementer – hvilket de nemt kan komme til, da sikringselementer ofte er meget synlige.”

Man kan ikke terrorsikre 100 procent

I sagens natur kan Jonas Bennicke Vollmond ikke konkret fortælle om tegnestuens projekter med terrorsikring, men kan godt overordnet løfte sløret for visse principper og løsninger.

”Den største terrorrisiko i Danmark er umiddelbart, at lastbiler bliver brugt som våben, hvorfor det handler om at få nedsat hastigheden i sårbare områder med forskellige former for chikane som pullerter og andre former for afspærringer eller ved at omlægge veje eller påbyde lavere hastighed. Her er afstand et nøglebegreb. For jo større afstand, der er mellem trussel og mål, jo bedre, fordi man hermed har mulighed for at opdage truslen tidligere.”

”Terrorsikring kan også være skalsikring af vinduer fx i form af forsatsvinduer med glas, der sikrer mod skud, hammer- eller kølleslag. Man kan endvidere sætte en særlig film på vinduet, så det ikke smadrer så hurtigt. Døre kan man sikre yderligere med ekstra plademateriale, så konstruktionen bliver stærkere – fx stål, som kan modstå skud. Man kan også sikre områder med hegn og etablere indgange med vagt og sluser eller lukke en bygning ned, så det er umuligt at komme ud – hvilket hører til i den mere topsikrede og meget dyrere ende,” siger Jonas Bennicke Vollmond og tilføjer:

”Uanset hvor meget man sikrer sig, vil der altid være en restrisiko. For man kan aldrig sikre sig 100 procent. Og da sikring er meget dyrt, er det vigtigt kun at sætte ind de taktisk rigtige steder med de rigtige løsninger.”

Må ikke fortælle om sit arbejde med terrorsikring

Jonas Bennicke Vollmond har en udfordring med hensyn til at kunne fortælle andre om sit arbejde:

”Da sikringsprojekter i sagens natur ikke er noget, bygherrer eller brugere er interesseret i bliver offentliggjort – og ofte er omfattet af direkte krav om fortrolighed – er det som regel bedst i dagligdagen at holde sin mund, selvom det kan være fristende at dele personlige og faglige erfaringer med venner og kolleger. Dertil kommer, at tegnestuen er underlagt en række sikkerhedskrav om, hvordan projekterne håndteres og kommunikeres internt og eksternt. Både i forhold til myndigheder, kunder og leverandører på området.”

Læs mere om Jonas Bennicke Vollmond og Terrorsikring i Konstruktøren nr. 2 2018