Arbejdstid og overarbejde
Din arbejdsgiver har ret til at bestemme, hvornår du skal arbejde og hvor meget. Dog har nogle overenskomster mere faste regler for arbejdstid og overarbejde end andre.
Som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at lede og fordele arbejdet og kan derfor både bestemme dine arbejdstider og beordre dig til at arbejde over.
Arbejdsmiljølovgivningen sætter dog nogle grænser for, hvor meget du må arbejde. Du har krav på 11 timers hvile i døgnet og et ugentligt fridøgn. Derudover må du højst arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit målt over en fire måneders periode.
Hvis du er ansat på en overenskomst, kan der være faste regler for din arbejdstid. Er du derimod ansat på en individuel kontrakt, skal du selv forhandle, hvor lang din arbejdsuge er, og hvilke regler der gælder for overarbejde.
På det offentlige område er den normale ugentlige arbejdstid 37 timer, som typisk falder fra mandag til fredag. Mange private virksomheder vælger også at følge denne arbejdstid, men du kan sagtens risikere, at din arbejdsgiver ønsker en anden arbejdstid.
-
Må arbejdsgiveren ændre min arbejdstid?
Din arbejdsgiver kan og må ændre din arbejdstid – både hvad angår, hvor mange timer du arbejder, og hvornår du møder og får fri.
Hvis der er tale om mindre ændringer, har du krav på et passende varsel, som kunne være 14 dage, hvis du fx bliver bedt om at flytte din daglige mødetid med en halv time. Væsentlige ændringer skal dog varsles med dit opsigelsesvarsel.
-
Må jeg sige nej til overarbejde?
Eftersom din arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet, har du pligt til at udføre beordret overarbejde. Er det af private eller andre årsager helt umuligt for dig at udføre overarbejdet, kan du muligvis blive fritaget. Der kan være særlige regler for varsling af overarbejde, hvis du er omfattet af en overenskomst.
-
Får jeg løn for overarbejde?
Om du får løn for overarbejde afhænger af, hvad der er aftalt, enten i overenskomsten eller din individuelle kontrakt.
Har du har aftalt en fast arbejdstid, bør du sikre dig, at du også bliver betalt for overarbejde – enten i form af afspadsering eller ved aflønning. Du kan ikke forvente at få løn for overarbejde, hvis ikke du har en klar aftale om det med din arbejdsgiver.
-
Modregnes overarbejde i dagpenge fra a-kassen?
Overarbejde modregnes i dine dagpenge, hvis du i den samme måned får både løn og dagpenge.
Begrebet ”overskydende timer” bruges ikke længere i a-kassesammenhæng.
-
Hvordan er arbejdstiden for praktikanter?
Når du er i praktik, er du omfattet af de regler for arbejdstid, som er gældende på den arbejdsplads, hvor du er i praktik. Som hovedregel må du ikke deltage i overarbejde.
Læs mere under Prøv dig selv af i praktikken.
-
Har jeg krav på betalt frokostpause?
Hvis du er privat ansat, har du som oftest ikke krav på betalt frokostpause. Når din frokost ikke er inkluderet i arbejdstiden, skal du heller ikke stå til rådighed i frokostpausen og har derfor ret til at forlade virksomheden i frokosten.
Er du ansat under Konstruktøroverenskomsten for Arkitektbranchen, har du en betalt frokostpause på 29 minutter, hvor du står til rådighed og ikke må forlade arbejdspladsen.
Hvis du er offentligt ansat under en af KF’s overenskomster, er din frokostpause inkluderet i arbejdstiden. Frokostpausen varer en halv time, og du skal stå til rådighed for arbejdsgiveren og må ikke forlade arbejdsstedet.
Få personlig rådgivning
Spørg KF, hvis du er i tvivl om dine ansættelsesvilkår.
Kontakt KFOm løn og pension
På KF's sider om løn og pension får du mere viden om, hvad der bestemmer din løn og pension, og tips til lønforhandlingen. Det er også her, du finder den lønstatistik, som KF udarbejder hvert år.
Læs mere om løn og pension