5 råd til jobsamtalen
Når du har skrevet en ansøgning eller er blevet kontaktet vedrørende et job, er jobsamtalen næste skridt. KF har her samlet 5 gode råd til, hvordan du kommer godt igennem jobsamtalen.
- Husk at der er to formål med samtalen: Virksomheden skal overbevises om, at du er den rette til stillingen, men du skal også finde ud af, om virksomheden er det rette sted for dig.
- Læs jobopslaget og din ansøgning godt igennem inden jobsamtalen, så du selv kan komme med uddybende spørgsmål i forhold til deres udspil i annoncen, men også for at du har din ansøgning frisk i erindring og kan svare på interviewernes uddybende spørgsmål.
- Øv dig i at præsentere dig selv på tre minutter. Tænk over, hvad virksomheden vil lægge vægt på og fokuser på det. Forbered også tre stærke og tre svage sider, så du kan svare, hvis de spørger. Er du nyuddannet er det godt at kunne fortælle lidt om dig selv – fx hvem du er, hvorfor du søger jobbet, din baggrund og interesser.
- Forbered dig på svar om, hvad du forestiller dig at få i løn. Husk at lønpakken også kan indeholde andre dele end penge. Lønnen kan variere, alt efter hvad vilkårene er for pension, feriefridage, overtidsbetaling mv. Kontakt KF inden jobsamtalen for at finde det rette lønniveau eller kig i lønstatistikken.
- Til selve samtalen er det vigtigt at møde til tiden, hilse på alle tilstedeværende, holde øjenkontakt, være bevidst om dit kropssprog samt lytte til, hvad der bliver sagt og lade andre tale ud. Husk også at stille dine egne uddybende spørgsmål. Når samtalen er slut, kan du spørge ind til det videre forløb, og hvornår du hører nærmere.
Rådgivning
Få støtte til jobsøgningen
Kontakt KF for at få sparring om jobsøgning, jobsamtalen eller løn og ansættelsesvilkår.
Kontakt KF
Gode råd til både erfarne og nyuddannede
Skriv den gode ansøgning og cv
Få råd om at skrive en god ansøgning og et godt cv, afklar dine kompetencer som nyuddannet eller få en udførlig guide til jobsøgning for nyuddannede.
Karriere
Sæt fart på karrieren
KF tilbyder kurser og workshops inden for arbejdsliv, personlig udvikling og karriere.
Se KF's arrangementer