Gå til sidens indhold

KF: Gennembrudsforliget er et nybrud

Gennembrudsforliget peger mod et arbejdsmarked med fokus på fleksibilitet og familieliv, lyder det fra KF's formand. Nu begynder forhandlingerne af KF's overenskomster, hvor vi arbejder for løsninger, der passer til branchen og medlemmerne.

Kirsten
Kirsten Nielsen, formand for KF.

Den 9. februar 2025 indgik Dansk Industri og CO-industri en treårig aftale om nye overenskomster på industriens område. Aftalen kaldes gennembrudsforliget, fordi den også fungerer som den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne på resten af det private arbejdsmarkeds.

Men aftalen er på flere måder også et nybrud, lyder det fra formand for Konstruktørforeningen (KF), Kirsten Nielsen:

”Aftalen indeholder elementer, der peger mod et langt mere moderne og inkluderende arbejdsmarked. Det gælder blandt andet hensyn til forskellige familieformer og ret til mere frihed, når familielivet kræver det. Det er meget flot, at man har kunnet opnå det, og det er glædeligt for hele vores arbejdsmarked, hvor udviklingen i industrien er toneangivende.”

Fleksibilitet, diversitet og sammenhængen med familielivet er netop noget, der har præget debatten om vores arbejdsliv i de seneste år. Derfor ser Kirsten Nielsen også dette gennembrudsforlig som et klart eksempel på, hvordan den såkaldte danske model er en stærk mekanisme til at opnå et velfungerende arbejdsmarked:

”For det første viser det, at parterne er i stand til at nå til enighed gennem konstruktiv dialog, selv i en tid præget af økonomisk usikkerhed. Og for det andet viser det, at overenskomster er et afgørende greb til at skabe et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, der kan tilpasse sig tidens udfordringer og behov. Overenskomster handler altså ikke ’bare’ om vores løn – det handler om vores liv”.

Sådan adskiller konstruktøroverenskomsten sig fra industriens

  • Løn og uddannelse

    De centrale lønrammer er ét af de steder, hvor der kan forventes megen genkendelighed mellem gennembrudsforliget og vores kommende overenskomstresultat – herunder fordelingen af stigningerne over de tre år, som overenskomsten kommer til at vare.

    Det er dog vigtigt at understrege vores overenskomst, ligesom i tidligere år, er en såkaldt minimallønsoverenskomst, og at der derfor også skal forhandles lokalt om lønstigninger.

    Vores regler om uddannelse er også helt anderledes, end de er i industrivirksomheder. Derfor vil der heller ikke på det område blive tale om direkte overførsel af resultatet fra gennembrudsforliget

  • Fritvalgskonto og ret til mere frihed

    Gennembrudsforliget indeholder endnu bedre muligheder for at holde fri sammen med familien. For eksempel kan man som bedsteforældre holde to dage fri med børnebørnene, og som forældre får man mulighed for tre dages frihed med syge børn.

    Det er dog dage, som skal finansieres af medarbejderne selv. Man får en ret til frihed, men man skal dække sin løn fra fritvalgskontoen, som i industrien med gennembrudsforliget stiger fra 9 % til 11 % i perioden.

    En væsentlig forskel mellem industrien og konstruktøroverenskomsten er, at vi ikke har en fritvalgskonto, men i stedet den såkaldte ”særlige opsparing”. Denne er anderledes, for det første fordi den gives som et direkte tillæg til lønnen – som udbetales måned for måned – og for det andet, fordi opsparingen er på 4,45 % og ikke som i industrien på 9 %.

    Selvom man i konstruktøroverenskomsten måske kan sikre en tilsvarende ret til frihed som i industrien, vil der være færre penge i opsparingen til at betale dagene med, og det vil være op til den enkelte medarbejder at holde styr på, om der er penge hertil, idet de allerede vil være udbetalt. 

  • Barsel, soloforældre og arbejdsmiljørepræsentanter

    Gennembrudsforliget indeholder også aspekter omkring blandt andet mere betalt barsel, soloforældres rettigheder, og at barselsbestemmelserne i det hele taget gøres kønsneutrale. Det er endnu et åbent spørgsmål, hvorvidt disse elementer kan blive en del af vores overenskomster. 

    Det samme gør sig gældende for det tillæg til arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), som nu skal gives i industrivirksomhederne. Igen er de bagvedliggende rammer noget forskellige i forhold til vores. Vi har for eksempel ikke en pulje, som kan betale et sådant tillæg.

Nu går vi i gang

Gennembrudsforliget sætter traditionelt set en standard for andre brancher og på det private arbejdsmarked. 

”Men det er også vigtigt at understrege, at selvom industriens forlig lægger rammen for de private overenskomster, bliver det aldrig en direkte kopi, når vi forhandler på vores område. Vores forhandlinger skal tage højde for de særlige forhold, der gælder i vores branche og for vores medlemmer,” siger Kirsten Nielsen og tilføjer: 

”Når det er sagt, sætter aftalen en ramme for de videre forhandlinger, som vi går ind til med en klar ambition om at skabe de bedst mulige løsninger for vores medlemmer. Vi har indsamlet krav fra vores omfattede medlemmer, som vi tager med til forhandlingsbordet, og med gennembrudsforliget på plads begynder det arbejde nu for alvor”.

Mere om

Hvad er gennembrudsforliget?

På det private arbejdsmarked sættes den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne af det såkaldte gennembrudsforlig. Forliget er en overenskomst på industriens område og forhandles mellem Dansk Industri og CO-Industri. Aftalen dækker cirka 230.000 lønmodtagere i industrien.

Læs, hvad aftalen inderholder