25 case-byggerier viser vejen til et lavere klimaaftryk
BUILD, Aalborg Universitet, har udgivet en ny publikation om 25 danske ’best practice’-byggerier med et lavt klimaaftryk. Formålet er at tilbyde viden og erfaringer for alle i byggeriet, der ønsker at bygge mere bæredygtigt.
"Vi er nødt til at ændre måden, vi bygger på i Danmark. Og det kræver, at vi ikke kun udvikler ny viden, men også samler og deler den viden, der allerede eksisterer.”
Det siger projektchef i Realdania Stig Hessellund i forbindelse med udgivelsen af en ny publikation, ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet: 25 Best Practice Cases’, der samler 25 danske ’best practice’-byggerier målt i forhold til klimaaftryk.
Publikationen er udarbejdet af BUILD, Aalborg Universitet, og støttet af Realdania og VILLUM Fonden via initiativet ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’.
Stig Hessellund fortsætter:
”Rapporten (der kan downodes gratis, red.) viser, at der findes mange gode eksempler på, hvordan vi kan bygge med et lavere klimaaftryk. Den viden har vi nu samlet med et ønske om at dele den med alle de aktører i det byggede miljø, der er interesseret i at bygge mere bæredygtigt.”
De 25 case-eksempler, der er samlet af forskere på BUILD, Aalborg Universitet, omfatter 9 enfamiliehuse, 6 rækkehuse, 9 etageboliger og et fælleshus. De fleste er færdigopførte, mens enkelte er undervejs eller planlagte.
Konstruktøren har beskrevet nogle af case-byggerierne
Du kan se beskrivelser af hvert af de 25 ’best practise’-byggerier. Men fagbladet Konstruktøren har også skrevet om nogle af byggerierne – bl.a.:
- Det almene boligbyggeri Skademosen (Konstruktøren nr. 3 2019)
- Studio [Home] Lundtofte (Konstruktøren nr. 1 2022)
- CPH Village Vesterbro (Konstruktøren nr. 1 2023, som dog fokuserer på det nyere CPH Village-byggeri på Nørrebro).
Læs Realdanias pressemeddelelse om case-samlingen og/eller download selve publikationen med de 25 best pratice-byggerier.
Byg med et klimaaftryk på ned til en tredjedel
Publikationen ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet: 25 Best Practice Cases’ omfatter flere eksempler på byggerier på under 4 kg CO₂-ækv./m² pr. år.
I dag udleder dansk boligbyggeri i gennemsnit 9,6 kg CO₂-ækv./m² pr. år. Grænsen i Bygningsreglementet er på 12 kg CO₂-ækv./m² pr. år for bygninger over 1.000 m2.
Se hver af de 25 bæredygtige byggeri-cases:
25 bæredygtige casesSeneste nyt om bæredygtighed
Bygbart.dk er en vidensbank, hvor Konstruktørforeningen samler viden, som er relevant for bygningskonstruktører – bl.a. viden og udgivelser om cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri.
Få viden om bæredygtigt byggeri