Gå til sidens indhold
Uddannelsesreform

Afkortning af uddannelse bekymrer KF og erhvervslivet

Regeringens udspil til en reform af professionsbacheloruddannelserne kan medføre en afkortning af bygningskonstruktøruddannelsen. Det bekymrer formand for KF, Kirsten Nielsen, ligesom der også lyder advarsler og kritiske røster fra erhvervslivet.

Uddannelse, Joshua Hoehne, Unsplash
På billedet ses en knækket blyant. Foto: Joshua Hoehne, Unsplash

Den 8. oktober præsenterede regeringen sit udspil til en reform af professionsuddannelserne. 

Det har længe forlydt, at reformen ville indebære en afkortning af professionsbacheloruddannelserne. I udspillet fremgår det da også, at regeringen ønsker en afkortning på 15 ECTS.

Dermed lægges der også op til, at bygningskonstruktøruddannelsen skal afkortes. Og det bekymrer Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen: 

"En afkortning af bygningskonstruktøruddannelsen kan gå ud over trivsel, fordybelse og færdigheder. Stoftrængsel er i forvejen et problem, og en bekymring er, om en komprimering af uddannelsen vil afskrække flere, end den tiltrækker," udtaler hun. 

Erhvervslivet i brechen for uddannelsen

Regeringens forslag om afkortning gælder alle professionsbacheloruddannelser med undtagelse af uddannelserne på det maritime område og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, lyder det i udspillet. 

Det undrer Kirsten Nielsen, at der ikke også lægges op til at undtage bygningskonstruktøruddannelsen: 

"Vores uddannelse er velfungerende og eftertragtet i branchen. Vi står overfor et byggeri med stigende kompleksitet og grøn omstilling. I det har byggeriet brug for endnu flere kompetencer, og det rimer en afkortning rigtig dårligt på," siger hun. 

Den betragtning bakkes også op af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), som i en pressemeddelelse den 8. oktober 2024 melder, at afkortningen af bygningskonstruktøruddannelsen får "advarselslamperne til at blinke i erhvervslivet", fordi uddannelsen har lav ledighed og oplever høj efterspørgsel i virksomhederne.

"Vi skal passe på med at lave om på noget, der fungerer," udtaler Mikkel Haarder, underdirektør i DI, i den sammenhæng. 

Også hovederhvervsorganisationen SMVdanmark har flere gange, inden udspillet forelå, advaret mod en afkortning af bygningskonstruktøruddannelsen og udtalt, at den bør være niks-pille.

I forbindelse med udspillet udtaler administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, at "det er umiddelbart den forkerte vej at gå at ændre i uddannelser, som leverer det de skal, og som er vellidte i erhvervslivet."

Tidligere på året rettede organisationerne Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere, Danske Malermestre, Arbejdsgiverforeningen KA, SMVdanmark og Dansk Industri offentlig henvendelse til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) med advarsel mod at afkorte bygningskonstruktøruddannelsen. Læs henvendelsen her

Læs også

Frederik ville ikke have en uddannelse – men så startede han på bygningskonstruktørstudiet