”Det er jo mig, der skal ringe og fortælle, at du ikke kommer hjem"
Kommunikation er afgørende for, at sikkerheden i byggeriet bliver taget alvorligt. Derfor har konstruktører et særligt udgangspunkt og ansvar, lyder det fra bygningskonstruktør og lektor, der står bag et studie om arbejdsulykker.
”Må jeg få telefonnummeret til din kæreste?” Sådan spurgte Klaus Thingaard en morgen, da han mødte ind på pladsen, hvor han var byggeleder. Håndværkeren havde tidligere den morgen kysset hans kæreste farvel, og kastet sig over dagens stålarbejde fire etager oppe i vejret – uden faldsikring på.
Håndværkeren kiggede undrende på ham og spurgte, hvad han dog skulle med det telefonnummer. “Jo, det er jo mig, der skal ringe til hende senere og fortælle, at du ikke kommer hjem, fordi du er faldet ned fra fjerde,” svarede Klaus. Så kom faldsikringen hurtigt på.
Det var ét af utallige af eksempler, der fik Klaus, der er bygningskonstruktør MAK, til at beskæftige sig med arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, da han for fire år siden blev ansat ved bygningskonstruktøruddannelsen på Erhvervsakademi SydVest, hvor han i dag er lektor.
En farlig kultur drevet at økonomi
Sammen med to kolleger har Klaus Thinggaard derfor undersøgt ti byggepladser og blandt andet observeret og talt med alt fra byggeledelser til fagentrepriser om sikkerheden.
Én konklusion er, at det ikke er mangel på regler eller tekniske løsninger, der fører til arbejdsulykker i byggeriet – men derimod menneskelig adfærd og en kultur, hvor sikkerhed ofte nedprioriteres.
“Folk er utroligt dygtige fagligt, og det er der, deres fokus ligger – på at levere kvalitetsmæssigt arbejde,” siger Klaus Thinggaard.
Undersøgelsen viste også, at der er stor forskel på, hvordan byggeledelse og udførende opfatter og arbejder med sikkerhed.
En af udfordringerne er, at flere direkte nedprioriterer sikkerheden, fordi de kan blive ramt på økonomien. Det leder tilbage til, at det er en farlig kultur, der skal ændres, når det kommer til prioriteringen af sikkerhed.
En af løsninger er at skille synet på økonomi og sikkerhed ad, så det ikke risikeres at økonomiske hensyn trumfer sikkerheden. Problemet opstår ofte, fordi arbejdsmiljøkoordinatoren både har ansvaret for fremdriften og økonomien, hvis vedkommende er byggeleder.
Konstruktører har fagligheden
“Stod det til mig, skulle en obligatorisk del af konstruktøruddannelsen være, at man også tog uddannelsen som arbejdsmiljøkoordinator. For det er jo ofte konstruktører, der indgår i den lokale byggeledelse,” siger Klaus Thinggaard.
Ifølge ham har konstruktører nemlig de bedste forudsætninger for at være bannerfører for sikkerhed og arbejdsmiljø, fordi konstruktøruddannelsen ikke kun giver byggeteknisk indsigt, men også kompetencer indenfor projektledelse, koordinering og kommunikation.
Og netop kommunikation og trygge relationer er noget af det, Klaus Thingsgaard og kollegerne peger på som afgørende for, at sikkerhedsarbejdet bliver taget alvorligt i praksis.
I 2024 blev der anmeldt 6.350 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Hver eneste ulykke er én for mange. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi undersøger dem, forebygger og taler om løsninger.