Bæredygtig omstilling kræver nye byggemetoder
I bæredygtighedens tjeneste gør nye byggematerialer deres indtog. Både de velkendte, men også nye af en mere innovativ og eksperimenterende karakter: Træ, ålegræs, halm, sågar søtang og græs. Men de biogene materialer bringer udfordringer med sig. De kræver nemlig andre byggemetoder. Det beretter Molio, byggeriets videnscenter, om.
Af Jeanette Eskildsen, Molio
Artiklen er bragt i fagbladet Konstruktøren nr. 3, 2024
Biogene materialer er et væsentligt element i det bæredygtige byggeri, men de udfordrer samtidig vores standardiserede og industrialiserede byggemetoder.
For når vi anvender biogene materialer, kan standardløsninger være en farlig vej at gå, lyder det fra Martin Løvstrup Jensen fra Pålsson Arkitekter, der er bygningskonstruktør MAK, MSc. i bygningsfysik. Valget af byggesystem og løsning for samlingsdetaljerne skal altid foretages ud fra en vurdering af risikoen for svigt og skadesomfang.
Som ekstern byggeteknisk repræsentant for Byggeskadefonden ser han konsekvenserne, når et byggeri går galt. Og når vi har med biogene materialer at gøre, kan selv små fejl forårsage stor skade.
”Udfordringen er, at biogene materialer er særligt sårbare over for fugt. I et dansk klima skal der derfor stilles ekstra store krav til konstruktiv bygningsbeskyttelse,” forklarer Martin Løvstrup Jensen.
En inddækning kan være afgørende
Et vigtigt byggeteknisk princip, når man bygger med biogene materialer, er to-trins-løsninger i konstruktionsopbygninger og mellem forskellige bygningskomponenter og -dele for at vise vand væk.
Ifølge Martin Løvstrup Jensen er det afgørende, at man ikke fraviger sådanne grundlæggende og kendte principper for byggeteknik. I et tilfælde har Martin Løvstrup Jensen oplevet, at én dårligt udført inddækning ved en dør har medført massive fugtskader i en træbygning.
Et andet eksempel kan være, hvis man ønsker at kombinere en bærende trækonstruktion med en klimaskærm af genbrugstegl, som per definition ikke er tæt over for vand. Vil man kunne skille det ad igen, bør man om muligt bruge en kalkholdig mørtel, som er endnu mindre tæt.
Tilbage til to-trins-konceptet: En effektiv klimaskærm samt korrekt udførte fugtmembraner er afgørende, så vand, der presses gennem skalmuren, ledes frem til klimaskærmens udvendige side.
Skal det lykkes, må hele værdikæden – tegnestuerne, rådgiverne, bygherrerne og de udførende – være bekendt med byggeskik, bygningsreglement og alment teknisk fælleseje. Men endnu mere afgørende er det, at man kender sin bygningsfysik til fingerspidserne, herunder materialerne, deres egenskaber og særligt deres begrænsninger.
Konstruktiv bygningsbeskyttelse
Konstruktiv bygningsbeskyttelse er metoder og teknikker, der har til formål at beskytte en bygning mod skader forårsaget af klimatiske påvirkninger, fx ved at vise vand væk og forhindre opfugtning.
Eksempler kan være:
- Stort udhæng: Udhæng over tagkanten beskytter væggene mod direkte regnpåvirkning og vandindtrængning
- To-trins-tætninger: Kombinationen af en ydre barriere, som leder størstedelen af vandet væk, med en indre barriere, som fx vandtætningsmembraner, dræningslag og fugtspærre
- Ventilering: Ventilering tillader luftcirkulation, fx bag en facadebeklædning, så væggene holdes tørre, og man undgår skimmel
Kilde: Martin Løvstrup Jensen
Risikovillighed og vidensdeling skal bygge oven på byggeteknik
Selvom vi har kendte byggetekniske principper, vi kan og skal støtte os til, kræver byggeri med biogene materialer også innovation, risikovillighed og frem for alt vidensdeling. Det mener Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten samt professor på Arkitektskolen Aarhus:
”Når man innoverer, støder man ind i ting, der ikke er prøvet før. Så er man nødt til at teste og udvikle nye metoder. Hvis vi fx ønsker at bruge genbrugstagsten af tegl til en facade, så skal stenen scannes for revner, og vi får lavet en vindtunnel-test. Det kan være, at vi eller bygherre betaler, og derfor lykkes det,” forklarer Søren Nielsen.
Hos Vandkunsten bruger man meget tid på at projektere nye løsninger, dokumentere og rydde tvivl af vejen. Man skal blandt andet forbi et sæt af regler, der langtfra er skabt med biogene byggematerialer for øje. Det kræver et stort fodarbejde samt vilje og faglig kapabilitet til at bygge innovativt og lidt mere risikofyldt.
”Derfor er det også afgørende, at de gode og sikre løsninger i langt højere grad bliver opsamlet og kommer branchen som helhed til gode,” siger Søren Nielsen.
Skal de biogene materialer lykkes i byggeriet, forudsætter det altså en kombination af velfunderet byggeteknisk viden, fortsat udvikling af nye, konkrete løsninger samt effektiv erfaringsopsamling og vidensdeling.