Bæredygtigt Byggeri: Der er brug for lovgivning og kompetencetilpasning

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Byrummonitor den 19. juni 2024

Indlægget er forfattet af Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, som Konstruktørforeningen (KF) er en del af.

Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) offentliggjorde 16. maj resultatet af en medlemsundersøgelse, der viser, at 9 ud af 10 arkitekter ikke føler sig klædt nok på til at arbejde med byggeriets bæredygtighed. Dette på trods af, at cirka halvdelen af respondenterne har været på efteruddannelse inden for det seneste år. Forbundets direktør, Arne Ennegaard Jørgensen, konkluderer, at de manglende kompetencer kan koste arkitektjobs, der så går til andre aktører i værdikæden.

I Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri er bæredygtighedskompetencer i hele værdikæden et centralt emne, og netværket har afdækket mere end 30 fagligheder eller kompetencefelter, som byggeriets aktører bør have viden om på forskellige niveauer. Disse spænder over indsigt i at kunne træffe kvalificerede beslutninger over ekspertviden for at kunne lovgive, planlægge, forske og levere specifikke specialistydelser til operationel viden, hvor teori, beregninger og alment teknisk fælleseje omsættes til praktiske udførelser. Afdækningen viser således et stort spænd i kompetencebehov.

Ingen kan vide alt

Undersøgelsen blandt arkitekter kan umiddelbart virke tankevækkende, når der henses til at byggeriet er i hastig forandring som led i den grønne omstilling. Men spørgsmålet er, om man ikke vil kunne få de samme svar inden for alle andre faggrupper i værdikæden, hvis man specifikt spørger ind til, om man som aktører har den nødvendige viden for at kunne udfylde enhver stillet opgave knyttet til den enkeltes faglighed eller rolle i byggeriets processer?

Kompetencer handler i bund og grund om, at den enkelte er eller føler sig klædt fagligt på til at løse de opgaver, den enkelte får stillet på et hvert givet tidspunkt.

Fra diskussionerne i Strateginetværket er det erfaringen, at det er uhyre svært at måle branchens både generelle og specifikke indsigter, når det kommer til bæredygtighed. Det gør det svært for den enkelte aktør at vide, om man er på linje med markedets forventninger, og indkredse, hvor man som enkeltindivid eller faglighed har behov for at sætte ind og blive opkvalificeret. I det lys er resultatet af FAOD’s medlemsundersøgelse måske ikke så overraskende.

De færreste rådgivere og projekterende sidder med ensporede opgaver. I modsætning til de autoriserede fag er der tvært imod høj grad af metodefrihed uden indbyggede krav om dokumenterede kompetenceopgraderinger i forhold til specifikke krav, standarder og så videre.

Det betyder blandt andet, at kompetencer kan opleves mere diffuse og udefinerbare.

Situationen bliver ikke bedre af, at branchen som helhed mangler overblikket over, hvad den enkelte har behov for af både generelle og specifikke fagligheder og kompetencer, kombineret med et manglende overblik over, hvor den enkelte rationelt kan opnå det rette kompetenceniveau – igen i forhold til de opgaver, den enkelte eller virksomheden eller organisationen skal løse.

En bunden fælles opgave

Den grønne omstilling af byggeriet er i gang. Båret af simpel nødvendighed. Men hastigheden og kvaliteten vil været betinget af, hvordan lovgivningen og dermed rammebetingelserne defineres, og hvordan branchens aktører udfylder disse rammer strategisk, taktisk og operationelt.

Derfor er klare politiske og lovgivningsmæssige rammer altafgørende for, at branchen kan identificere og kortlægge aktørernes kompetencebehov på forskellige niveauer og koble viden og fagligheder med de opgaver og prioriteringer, der følger af den grønne omstilling.

Lad derfor arkitekternes oplevede kompetencevakuum blive en anledning til, vi som branche får en mere afklaret retning for det bæredygtige byggeri i Danmark og får afstemt forventningerne til, hvilke kompetencer det kræver at løfte opgaven og af hvem.