Derfor er overenskomster vigtige

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF.

OK, forhandlinger og forlig. Overenskomstforhandlinger fylder med jævne mellemrum meget i sendefladen, når arbejdsmarkedets parter mødes for at forhandle løn og arbejdsvilkår for tusindvis af lønmodtagere.

Det er da også størstedelen af de danske modtagere, der er dækket af en overenskomst – hele 82 % ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.

Men selvom man ikke selv er overenskomstdækket, har aftalerne faktisk betydning for én, forklarer Nana Wesley Hansen, der er lektor og Ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet:

”Overenskomsterne sætter en form for standard for både løn og arbejdsvilkår. Vi ser, at forbedringer i aftalerne ofte har en afsmittende effekt på det øvrige arbejdsmarked. Det gælder både løndannelsen, som vi kan se generelt ligger sig op ad det aftalte. Det samme gælder vilkår som løn under barsel, som jo ikke er givet ved lov, men som er bygget op inkrementelt i aftalerne over tid, og som så også slår igennem bredere set.”

Overenskomster er, hvad Nana Wesley Hansen kalder et ”aftalesystem” eller – hvis det skal blive lidt mere kringlet – et voluntaristisk system. Det betyder egentlig bare, at parterne – altså arbejdstager og arbejdsgiver – forhandler i gensidig anerkendelse og skal overholde gældende lov, men at det derudover står dem frit for at aftale løn og arbejdsvilkår.

Det aftalesystem betyder, forklarer hun, at vi i Danmark har et både fleksibelt, dynamisk og velreguleret arbejdsmarked.

”Det er godt for lønmodtagerne, fordi systemet er tilpasset deres og arbejdspladsernes behov og ønsker, og som lønmodtager kommer man derfor meget tættere på at påvirke udviklingen, end hvis det skulle reguleres ved lov. Helt konkret er det jo medlemmernes krav, fagforeningerne tager med til forhandlingerne, og det er medlemmerne, der i sidste ende skal stemme ja eller nej til aftalen. Som medlem af en overenskomstbærende fagforening har man altså en helt anden grad af indflydelse,” forklarer Nana Wesley Hansen.

Overenskomsterne har ikke kun gavnlig effekt for den enkelte, men hele samfundet. Blandt har aftalerne over tid skabt social sikring i form af arbejdsmarkedspensioner såvel som et generelt højt lønniveau. Det har blandt andet en stabiliserende effekt på samfundsøkonomien, ligesom det betyder, at Danmark ikke – modsat mange andre europæiske lande – har udbredte problemer med såkaldte ”working poor”, der ikke kan ernære sig ved én indkomst alene.

Overenskomstaftalerne bliver ofte omtalt som en del af ”Den danske model”, selvom lignende aftalesystemer findes i store dele af Norden. Den danske er alligevel, siger Nana Wesley Hansen, særlig i den forstand, at vi har så sparsom national lovgivning om arbejdsmarkedet.

Faktisk er løn og arbejdstid stort set ikke reguleret ved lov i Danmark. Med tiden der kommet lovgivning omkring ferie, barsel og sygefravær. Derudover har vi også fået en del lovgivning fra EU. Både den nationale og EU-lovgivningen har dog ofte, forklarer Nana Wesley Hansen, et samspil med overenskomstbestemmelserne.

Generelt har overenskomstaftalerne, siger hun, faktisk fået bredere betydning gennem tiden:

”Aftalesystemet er gammelt. Det startede med Septemberforliget i 1899 og har udviklet sig siden fra at handle meget snævert om løn og arbejdstid til at vedrøre en stadig større del af vores liv - blandt andet pension, ferie, arbejdsmiljø, efter- og videreuddannelse og familie- og arbejdslivsbalancer.”

Ifølge Nana Wesley Hansen har overenskomster altid haft stor indflydelse, og når hun kigger i spåkuglen, ser hun ikke, at de får mindre betydning i fremtiden – snarere tværtimod:

”Når vi ser på de senest aftaler, har der været både nyskabelser og brede resultater. Og vi ser, at mange lønmodtagere deltager i afstemningerne. Det er positivt, fordi systemet er stærkest, når mange er med og deltager. Vi står overfor mange udfordringer, hvor aftaler kan spille en central rolle. Det gælder blandt andet udenlandsk arbejdskraft og teknologisk forandring og den kompetenceudvikling, det vil kræve. Og i de udfordringer kan overenskomsterne være med til at understøtte arbejdsmarkedet”.