Det første hold er nomineret til Konstruktørernes Dimittendpris 2019
7 lokale vindere af Konstruktørernes Dimittendpris 2019 er udpeget og går dermed videre i konkurrencen om at være årets bedste dimittend. Her kan du se, hvem de er.
Ved dimissionsfesterne omkring årsskiftet 2018/19 for de nyuddannede bygningskonstruktører blev i alt syv lokale vindere af Konstruktørernes Dimittendpris udpeget.
Hver studerende modtog et diplom og en Kay Bojesens abe for sit afgangsprojekt og gik samtidig videre som nominerede til den nationale Dimittendpris, der uddeles i uge 43.
Prisen består af et rejselegat på 10.000 kr. og et års gratis medlemskab af KF.
De nominerede er:
- Alex Peter Jochumsen – Erhvervsakademi Vest, EASV
- Katrine Juhl Hansen – Københavns Erhvervsakademi, KEA
- Louis Stavensø Halskov – Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense, UCL
- Steffen Strauss Lund – University College Nordjylland, UCN
- Merete Langdahl Lyngholm – Professionshøjskolen VIA UC, Holstebro
- Nicolaj Ryvig – Professionshøjskolen VIA UC, Aarhus
- Rune Møller Pedersen – Zealand (tidl. Erhvervsakademi Sjælland, EASJ), Næstved
Galleriet viser overrækkelsen af den lokale Dimittendpris (i ovenstående rækkefølge):
Der udpeges også et hold nominerede afgangsstuderende ved dimissionsfesterne i sommeren 2019.
Hvorfor en Kay Bojesens abe?
De nominerede har modtaget et diplom og en Kay Bojesens abe. Aben skal minde prismodtagerne om det ansvar, de har som dygtige repræsentanter for deres fag, hvilket bl.a. betyder, at man tager ansvar uden at skubbe aben videre.