Folkemøde 2023: KF sætter fokus på genbrug af byggematerialer
Konstruktørforeningen deltager på Folkemødet på Bornholm den 15.-17. juni 2023 og bidrager med to paneldebatter: ’Bryd barriererne mod genbrug i byggeriet’ den 16. juni kl. 14-14.45 og ’Kan vi sikre nok tilgængelige genbrugte byggematerialer?’ den 17. juni, kl. 12-13.
Hvordan bryder vi barriererne omkring at anvende genbrugte/genanvendte byggematerialer og samtidig imødekomme de skærpede krav til byggeriets grønne omstilling? Og hvordan vi kan sikre, at der er tilgængelige genbrugte byggematerialer til nye projekter?
Det er nogle af de spørgsmål, som Konstruktørforeningen (KF) sætter til debat på de to arrangementer, som KF er arrangør af på dette års Folkemøde på Bornholm – der finder sted 15.-17. juni 2023 i Allinge.
De to arrangementer foregår:
- Fredag den 16. juni kl. 14-14.45: ’Bryd barriererne mod genbrug i byggeriet’ (G2 – PFA)
- Lørdag den 17. juni kl. 12-13.00: ’Kan vi sikre nok tilgængelige genbrugte byggematerialer?’ (G11 – FTFa Teltet)
I panelet for ’Bryd barriererne mod genbrug i byggeriet’ 16. juni kl. 14 deltager:
- Jens Elmelund, formand for Landsbyggefonden
- Lone Zeeberg Nielsen, bygge- og udviklingschef, FSB
- Karsten Biering Nielsen, vicedirektør, Klima og Byudvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
- Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen
- Paw Engsbye Rasmussen, podcastvært, Byggeriget (ordstyrer)
I panelet for ’Kan vi sikre nok tilgængelige genbrugte byggematerialer?’ 17. juni kl. 12 deltager:
- Gitte Gylling, Sustainability Director, COWI
- Henrik Dam Nielsen, rådgivningschef, Greendozer
- Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen
- Jette Leth Djælund, næstformand for Konstruktørforeningen (ordstyrer)
Hvis du er på Bornholm, så kig endelig forbi.
Folkemøde 2023
Folkemødet 2023 byder på mere end 2.800 events, debatter, koncerter, talks og politiske arrangementer fordelt på 200 scener. Det er gratis at deltage i alle events.
FOLKEMØDET.DK