Frederik ville ikke have en uddannelse – men så startede han på bygningskonstruktørstudiet

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Det lå ikke i kortene, at Frederik Gade Lind i januar 2024 skulle stå med et uddannelsesbevis som bygningskonstruktør.

Faktisk havde han helt afsvoret uddannelsesvejen, efter han blev færdig med gymnasiet. Han vidste ikke, hvilken vej han så skulle, men ud at arbejde skulle han. Så måtte han, sagde han til sig selv, arbejde sig op. Men uddannelse var han færdig med.

Derfor fik han ansættelse i Torvehallerne i København, hvor han i syv år arbejdede med import og salg af køkkenknive. En beskæftigelse, der havde rødder i hans barndomsdrøm om at blive kok.

Undervejs genopstod derfor også tanken om at blive kok. Det endte da også endte med, at Frederik Gade Lind startede på kokkeuddannelsen, men et med hans ord ”ubarmhjertigt miljø” betød, at han hurtigt droppede ud og atter blev bekræftet i, at uddannelse ikke var for ham.

”Det var et kæmpe nederlag,” husker Frederik Gade Lind.

Bygger sig ind i byggeriet

Frederik Gade Linds vej ind i byggeriet starter, da han en dag i 2018, mens han er på arbejde i Torvehallerne, render ind i en gammel ven, der er blevet produktionsleder på musikfestivalen Musik i Lejet.

”Han har tidligere bygget en masse højtalere til campingområdet på Roskilde Festival, og nu siger han, at han gerne vil have mig med på Lejet. Så jeg bliver først frivillig atmosfærekoordinator og sidenhen byggestyrer. Så der begynder jeg at få erfaring med procesplanlægning og økonomistyring,” fortæller Frederik Gade Lind. 

Sideløbende med sit job i Torvehallerne, engagerer Frederik Gade Lind sig i fire år intensivt og frivilligt i at være byggestyrer på festivaler sammen med sin kammerat.

”Mange af dem, der er involveret, er uddannede bygningskonstruktører eller går på uddannelsen. Og på et tidspunkt siger min kammerat, at han synes, at vi skal starte på uddannelsen sammen. Mit svar er, at ’det tror jeg sgu ikke, jeg skal’. Men han spørger mig, hvad der er det værste, der kan ske. At vi skal give det et skud. Så vi starter sammen på KEA i august 2020,” fortæller Frederik Gade Lind.

Afkortning giver ikke mening

Efter fire måneder dropper kammeraten ud. Men Frederik Gade Lind fortsætter.

”Jeg finder jo ud af, at der er et professionelt læringsmiljø med meget kompetente undervisere, og at studieformen med praktik og gruppearbejde passer mig virkelig godt. Så på kort tid oplever jeg en meget stejl læringskurve og opnår indsigt i en branche, der er superkompleks og i rivende udvikling, men hvor jeg jo kan se, at jeg som bygningskonstruktør kan få en stemme og en masse muligheder,” siger Frederik Gade Lind.

Derfor undrer det også Frederik Gade Lind, at det forlyder, at regeringens kommende reform af professionsbacheloruddannelserne kan indebære en afkortning af bygningskonstruktøruddannelsen på seks måneder:

”Byggebranchen bliver mere og mere kompleks, og i det lys kan vi godt diskutere, om bygningskonstruktøruddannelsen skal ændre sig på nogle punkter. Men vi har ikke brug for at skubbe folk hurtigere og hurtigere ud i en kompleks branche. Det giver ikke mening,” siger han og fortsætter:

”Jeg kan godt forstå, hvis regeringen er motiveret af, at der er brug for arbejdskraft i byggeriet. Men hvis vi også skal omstille os til et mere bæredygtigt byggeri, er der brug for, at det er dygtige mennesker, der kommer ud i branchen.”

Uddannelse som investering

Ifølge Frederik Lind Gade er vi altså nødt til at have det lange lys på. Selv beskriver han sig som et ”gøre-menneske, der gerne vil ud at arbejde”, og hans indtryk er, at det gælder for de fleste på bygningskonstruktøruddannelsen.

Men han mener samtidig, at de treethalvt års uddannelse er godt givet ud – og en nødvendig investering for den enkelte og samfundet:

”Vi er jo generalister, og vi skal nå at lære en del om rigtig meget. Vi skal ikke tro, at vi kan spare en masse på uddannelsen, uden at det koster noget i den anden ende. Det koster jo både på tid og økonomi, når der begås fejl eller ikke er de rette kompetencer i byggeri. Jeg er i hvert fald selv glad for, at uddannelsen har givet mig tid til at opbygge den faglige selvtillid, der skal til for, at jeg nu kan indgå i projekter med alle mulige andre faggrupper. For det er jo det, vi som bygningskonstruktører kan. Vi er limen i projekterne, og vi kan sidde i midten og navigerer mellem forskellige fagligheder og få projektet til at fungere.”

Som nyuddannet bygningskonstruktør er Frederik Gade Lind i dag bæredygtighedskonsulent og ressourcekoordinator i Enemærke & Petersen. En stilling, han troede, han først kunne komme i nærheden af om 10 år.

”Men det kan jeg jo kun, fordi jeg er uddannet generalist og har en bred vifte af værktøjer fra min uddannelse – og fordi jeg er i en virksomhed, der har tiltro til mine kompetencer” siger han.

Denne sommer drager Frederik Gade Lind igen på festival. Denne gang skal han sammen med en gruppe af blandt andet bygningskonstruktører, arkitekter og lysdesignere bidrage til at gøre Roskilde Festival 100 % cirkulær – blandt andet ved at anvende genbrugs- og genbrugelige byggematerialer og udbrede cirkulære designprincipper på festivalen.

”Jeg glæder mig. Nu har jeg jo en masse ekstra viden, jeg kan få gavn af,” fortæller Frederik Gade Lind.