Genopførslen af Børsen skal rumme både fortid, nutid og fremtid

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF.
Artiklen er oprindeligt bragt i fagbladet Konstruktøren i december 2024. 

Den 16. april 2024 startede en brand i Børsen, som endte med at fortære godt halvdelen af den 400 år gamle bygning.

Det er Dansk Erhverv, der ejer Børsen, og direktør Brian Mikkelsen var hurtig til at melde, at Børsen skal genopbygges ”no matter what”. Men hvordan skal den historiske bygning genopbygges?

Svaret på det spørgsmål er i høj grad styret af, at Børsen er fredet. Det forklarer Lars Daugaard Jepsen, der er underdirektør i Dansk Erhverv og programleder for genopbygningen af Børsen:

”Det er op til Slot- og Kulturstyrelsen at vurdere, hvor stærke fredningsværdier en bygning som Børsen repræsenterer. Jo højere signifikans, desto mere restriktiv forvaltning. Børsen har den allerhøjeste signifikans, og Styrelsen vil derfor stille meget høje krav til genopførelsen”

En del af vores fælles fortælling

Mange mennesker og medier stimlede til, da Børsen brændte. Én af dem var historiker Anders Ravn Sørensen, som på daværende tidspunkt var ved at lægge sidste hånd på bogen ”Børsen”, der udkom i anledning af bygningens 400-års jubilæum i september 2024.

”Nogle bygninger er mere end bygninger. De er nationale symboler og en del af det repertoire, vi kan trække fælles fortællinger fra. Og Børsen er en sådan bygning,” lyder det fra Anders Ravn Sørensen.

Børsen er en del af vores fælles kulturelle referenceramme, mener Anders Ravn Sørensen, i høj grad på grund af dens alder og placering:

”Børsen har dannet kulisse til en lang række danmarkshistoriske begivenheder. Børsen er på malerier af enevældens og demokratiets indførelse. På billeder fra befrielsen er Børsen i baggrunden. Ved kongelige proklamationer er Børsen i baggrunden. På den måde har Børsen stået i centrum af historien i 400 år.”

Branden i april fungerede derfor som det, Anders Ravn Sørensen kalder ”fremkaldervæske for den nationale betydning og kulturarv, som pludselig bliver meget iøjnefaldende.”

Når det er sagt, mener han også, at der kan være en stor geografisk betinget forskel på relationen til Børsen.

”Folk, der jævnligt færdes i København, vil – alt andet lige – nok have en stærkere relation til bygningen. Men de fleste af os har set den én eller flere gange og kan huske, hvordan den ser ud. Det kan man ikke sige om mange andre bygninger i Danmark,” lyder det fra Anders Ravn Sørensen.

Dobbeltkrav til genopbygning

Børsen har ændret sig i takt med handlens behov. Oprindeligt var der 20 boder på hver side af bygningen i stueetagen, og hver bod havde en dør ind i Børsen. De sidste 150 år har indgangen til Børsen været på bygningens side, men inden da gik man ind via rampen på forsiden.

Børssalen har siden 1800-tallets historicistiske stil været mørk, men har også førhen været lys. Og selv det ikoniske spir og dets drager har ændret sig gennem historien og haft forskellige udtryk.

”Børsen er ikke en tidskapsel fra 1600-tallet. Cirka hvert 50. år har den stået til at falde sammen og har krævet en større omgang. Derfor er Børsen en blanding af alle mulige arkitektoniske udtryk. Udvendigt er den præget af 1600-tallet, spiret blev skiftet i 1700-tallet, og indvendigt er det 1800-tallet, der kommer til udtryk,” fortæller Anders Ravn Sørensen.

Når en 400 år gammel, fredet bygning skal genopføres i dag, er der, forklarer Lars Daugaard Jepsen, krav til både konstruktioner, metoder og materialer. Og der er krav fra flere sider:

”Vi skal leve op til både fredningskrav og bygningsreglementet. Og det kan godt være udfordrende. Eksempelvis var noget af træet i Børsen skovfyr, der var 150 år gammel, da det blev fældet på Gotland. Fredningen foreskriver, at vi skal genopføre med samme træsort fra samme geografi, og ingeniørerne kan beregne, at kvaliteten skal være intet mindre end den høje C24. Så vi skal skaffe 13.000 løbende meter træ, der opfylder begge dele. Kan vi ikke finde alt træet på Gotland, udvider vi radius til hele Sydsverige, der også var omfattet af Christian 4.’s rige.”

En vision for fremtiden

Børsens indre har i højere grad end dens ydre ændret sig gennem bygningens 400 år. Derfor er der i forbindelse med genopførelsen også mere at tage stilling til, forklarer Lars Daugaard Jepsen:

”Vi arbejder med en vision for det nye Børsen, og vi må gerne lave ændringer, så bygningen matcher nutidens og fremtidens behov, hvis vi kan gøre det i tråd med bygningens idé og potentiale. Det betyder, at vi skal registrere bygningens udformning og funktion gennem tiden, analysere værdien og udpege potentialet. Med respekt for den udviklingshistorie skal vi finde ud af, hvordan det nye Børsen bør se ud, og hvordan vi indretter os på handlens behov.”

Ifølge Lars Daugaard Jepsen kan Børsen altså godt genopføres med hensyntagen til fortiden og med aftryk fra nutiden.

”Det originale børsmaleri skal selvfølgelig på plads igen, men man kunne sagtens forestille sig, at vi også skal have et moderne børsmaleri.”

Men genopførelsen af Børsen håber Lars Daugaard Jepsen, at bygningen sikres en endnu længere historie, og at man ved bygningens 500-års og 600-års jubilæum vil kigge tilbage på denne tids genopførsel og føle samme historiske vingesus:

”Jeg håber, at de vil tænke, at vi har lavet en genopførsel, der er fleksibel i forhold til behov. At handlens behov har ændret sig, og det har bygningen også, men bygningens ånd er intakt”.