OK21: Ny overenskomst på det kommunale område på plads
Den nye overenskomst for de næste tre år er netop forhandlet på plads på det kommunale område. Bygningskonstruktørerne kan både se frem til forbedret pension og lønløft.
Efter forhandlinger lørdag den 20. februar 2021 blev de kommunale arbejdsgivere enige med Konstruktørforeningen (KF) om en overenskomstaftale for kommunalt ansatte bygningskonstruktører.
Aftalen, som træder i kraft den 1. april 2021 og gælder til 31. marts 2024, byder bl.a. på bedre pension til bygningskonstruktørerne, der i perioden stiger fra 17,46 % til 18 %.
”Tjener du 40.000 om måneden bliver der altså fremover sat lige omkring 2.500 kr. mere om året ind på din pension,” siger Steen Engelund, som er KF’s chefkonsulent på det kommunale område.
Bygningskonstruktører, der ligger på løntrin 29, vil opleve at få et mindre lønløft i form af et tillæg på cirka 400 kr. om året.
Resultaterne fra den generelle aftale
Dertil kommer alt det, der er forhandlet hjem i den generelle aftale på det kommunale område.
”Resultatet fra den generelle overenskomst på det kommunale område er generelle lønforbedringer på 5,02 % over de næste tre år. Det er dog uden, at der er taget højde for reguleringsordningen, der som regel er i de offentligt ansattes favør – bortset fra i år, hvor den falder ud til arbejdsgivernes fordel,” siger Steen Engelund og tilføjer:
”Nogen vil måske kalde resultatet en corona-overenskomst. Jeg synes dog, at der er god grund til at være tilfreds med aftalen. Den sikrer en balanceret lønudvikling, der følger det private på trods af, at vi ved, der nok venter en svær tid forude rent økonomisk netop på grund af coronakrisen.”
Se hvornår du får lønstigningerne
Her kan du se, hvilke lønstigninger der er aftalt over de næste tre år:
- 1.04.21 1,0 %
- 1.10.21 1,01 %
- 1.10.22 1,9 %
- 1.04.23 0,3 %
- 1.10.23 0,81 %
OBS: Da forventningen er, at reguleringsordningen er negativ i år, bliver lønstigningen 1.10.21 sandsynligvis kun på 0,8 %.
Hvad er reguleringsordningen
Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger lønudviklingen på det private område uden, at det offentlige område hverken bliver lønførende eller oparbejder et stort lønmæssigt efterslæb.