Gå til sidens indhold

OK23-resultatet for den almennyttige boligsektor er godkendt af alle parter

Der er sagt 'ja' til overenskomstresultatet, som nu skal implementeres af Boligorganisationerne.

OK23 BL

Overenskomstresultatet mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for BL (Boligselskabernes Landsorganisation) og akademikerorganisationerne gældende for perioden 1. april 2023 – 31. marts 2025 er nu godkendt af henholdsvis Akademikerorganisationerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Arbejdsgiverforening.

Hermed er overenskomstaftalen endegyldigt vedtaget, og det forventes, at Boligorganisationerne nu går i gang med at implementere resultatet. 

Se, hvad resultatet indeholder her

Opbakning fra alle parter til OK23-resultatet

Overenskomstresultatet er blevet godkendt af alle parter, efter det har været til urafstemning blandt organisationernes omfattede medlemmer, herunder til godkendelse hos de respektive organisationers bestyrelser. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Arbejdsgiverforening har ligeledes godkendt overenskomstresultatet.  

Der blev sagt ’ja’ til resultatet af 98 % af de medlemmer af Konstruktørforeningen (KF), der er omfattet af overenskomsten.

Den samlede stemmedeltagelse for akademikerorganisationerne var på over 50 %. 97-100 % sagde ’ja’ til resultatet.

Har du spørgsmål til OK23, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller skrive til chefkonsulent i KF Lili Linnet Olsen, lili@kf.dk.