Prisvinder: ”Vi har brug for de radikale idéer”

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

”Det er vidtgående og ville ikke kunne bygges.”

Sådan siger bygningskonstruktør MAK Frederik Gade Lind selv om sit projekt, der har vundet Konstruktørernes Dimittendpris 2024.

Frederik Gade Lind, der dimitterede fra Københavns Erhvervsakademi i januar 2024 og i dag er ansat som bæredygtighedskonsulent i Enemærke & Petersen, vinder for sin projektering af Halgård Børneinstitution.

Når han siger, at det ikke ville kunne bygges, mener han ikke konstruktionsmæssigt. Han mener økonomisk. Som benspænd har han nemlig anlagt, hvad han kalder en ”kompromisløs” tilgang til anvendelsen af biogene materialer:

”De biobaserede materialer er dyrere og mere uprøvede end de ’almindelige’ materialer. I hvert fald efter nutidens standarder. For lerpuds, hamp, halm og tang, som indgår i projektet, har vi tidligere bygget med gennem utallige generationer. Men vi har glemt det i de sidste par hundrede år,” siger Frederik Gade Lind.

Bæredygtighed som velfærd

Renderingen til den runde børneinstitution stammer fra JA JA Architects, hvor Frederik Gade Lind tidligere har været tilknyttet, og var oprindeligt et konkurrencebud, tegnestuen ikke vandt.

”Byggeriet var så ufatteligt smukt og virkelig et bud på fremtidens daginstitution. Når vi bygger institutioner, er vi jo med til at skabe forudsætningerne både helbredsmæssigt i forhold til indeklima, men også bevidsthedsmæssigt i forhold til de forventninger vi har til vores bygninger og de materialer, de er lavet af. Så forandringerne starter også der – ved at omforme vores normer for byggeriet og samfundet,” udtaler Frederik Gade Lind.

I byggeriet bør bæredygtighed, mener Frederik Gade Lind, derfor også ses som et aspekt af velfærd:

”Vi lærte som børn, at vi ikke må putte hovedet i en plasticpose. Så hvorfor skal vi bygge til at være og bo i store plasticposer? Vi skal selvfølgelig sikre, at der ikke opstår fugt og skimmel, men vi skal også huske den sunde fornuft. Vi bruger 70 procent af vores liv i bygninger. Derfor bør de være sunde.”

En anden tilgang til LCA

Priskomitéen bag Konstruktørernes Dimittendpris angiver i sin begrundelse blandt andet, at projektet er ”banebrydende”. Det omhandler blandt andet projektets tilgang til LCA-beregning. I sit projekt har Frederik Gade Lind anvendt LCA som det, han kalder et designværktøj:

”Jeg har brugt det til at lavet punktberegninger gennem hele projektet. På den måde opdateres LCA-beregningen, hver gang der træffes en beslutning. Det muliggør, at man kan opstille scenarier og se effekten på LCA for hver af dem. På den måde kan LCA være med til at informere vores projektering.”

Frederik Gade Linds projekt er derfor i høj grad også en appel til resten af branchen. En appel til, at vi er nødt til at gøre mere og andet, hvis vi for alvor vil bæredygtigheden:

”Blandt andet er der en antagelse af, at biogene materialer afbrændes, og at minerale materialer deponeres. Derfor vil biogene materialer, ud fra den antagelse, efter endt levetid udlede mere. Men pointen er, at vi jo skal stoppe med både at afbrænde og deponere og stedet begynde at genanvende.”

Branchen og bygningskonstruktørerne har ansvaret

Overraskelsen var stor, da Frederik Gade Lind fik beskeden om, at hans projekt havde vundet Konstruktørernes Dimittendpris. Han havde nemlig set nogle af de andre indstillede projekter.

”De andre formår virkelig at vise, at de er dygtige bygningskonstruktører. Det er jeg også, men nok ikke i den klassiske forstand. Jeg er grænsesøgende og stiller spørgsmålstegn ved meget af det, vi gør i dag. At det er mig, der får prisen, er for mig et vidnesbyrd om, at branchen er klar til at rykke sig,” siger Frederik Gade Lind.

Selvom hans projekt ikke kan bygges i morgen, mener han, at det grænsesøgende har en vigtig funktion i det bæredygtige byggeri:

”Vi har brug for de radikale idéer, der næsten ikke kan bygges, men som kan være med til at udfordre ’plejer’. Det er nødvendigt, tror jeg, for at vi kan skabe forandringer.”

Ifølge Frederik Gade Lind er det nemlig tydeligt, at vi står på en brændende platform, hvor omstilling er nødvendigt. Og i den omstilling har, mener han, både byggeri og bygningskonstruktører et stort ansvar:

”Vi har et ansvar i byggebranchen for at gøre noget og skabe gode rammer for de nye generationer. Som bygningskonstruktører har vi fat i alle led i byggeriets værdikæde, og vi har en holistisk og generalistisk forståelse af byggeriet. Vi har en gylden mulighed for at gå forrest som faggruppe. Og fordi vi har både muligheden og fagligheden, synes jeg, at vi også har en høj grad af ansvar. Det betyder ikke, at vi skal ændre alt. Men det betyder, at vi skal tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør – og så skal vi turde at udfordre det”.