Tre aktører fra byggeriet: Bæredygtighed bremses af regler og tøven

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Blandt buzzwords i byggeriet er ’bæredygtighed’ nok det største. Alligevel oplever man i bygge- og anlægsbranchen, at den store, bæredygtige omstilling endnu lader vente på sig.

Men hvad mener byggeriets arbejdsgivere, arbejdstagere og leverandører egentlig, der står i vejen for det bæredygtige byggeri?

Spørger man Mads Okking, udviklingskonsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk, er svaret ikke økonomi, byggemetoder eller lignende:

”De to største udfordringer, der er for bæredygtigheden i byggeriet, er dig og mig”.

Med det henviser han til, at byggebranchen stadig er præget af konservative bygge- og tænkemåder. En problematik, han mener, både projekterende og udførende såvel som organisationer må forholde sig til.

At der er tøven i branchen, ser også Christian Wittrup, der er markeds- og relationschef i materialeproducenten A:gain. En tøven, der ifølge ham er forbundet med det, han kalder ’analyseparalyse’:

”Det vil sige, at hver gang, at vi støder ind i en god idé, så bliver man hele tiden mødt med ’jamen, der er lige noget, vi ikke ved’ eller ’der er lige et tal, jeg mangler’. Og der er masser, vi godt ved, og vi tilsidesætter vores mave- og hjertefornemmelser for, at vi lige mangler en ekstra rapport. Og det er en stor udfordring,” siger han.

Problemer på det politiske plan

I Danmark er det en lang række forskellige ministerier og styrelser, der regulerer byggeriet. Og det skaber udfordringer for det bæredygtige byggeri, at det politiske fokus ikke er tilstrækkeligt skarpt, lyder det blandt andet fra Christian Wittrup:

“Så længe der står ‘social’ foran Boligstyrelsen, så er der bare en stor udfordring. Mange af de ting, som vi burde gøre i bygge anlægs- og ejendomsbranchen, er ikke ligefrem stemmeslugere. Og så længe boligministeriet ikke er et selvstændigt ressortområde, så tror jeg, at det bliver svært at komme nogen vegne,” siger Christian Wittrup.

Den betragtning er Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand i Konstruktørforeningen enig i:

”Der er, hvad vi kalder regelkaos. Der er alt for mange regler fra alt for mange ministerier og styrelser. Der er simpelthen et manglende fokus på, at vi får koordineret, hvad der kommer af regler og lovgivning. Man er gået lidt i gang med et helhedsorienteret bygningsreglement, og det takker vi for, men det burde jo gælde for samtlige regler, vi har indenfor byggeriet.”

Løsningerne starter på egen banehalvdel

Selvom Mads Okking, Christian Wittrup og Jette Leth Fejerskov Djælund er enige om, at der er brug for politisk fokus for at skabe det bæredygtige byggeri, mener de også, at mange af løsningerne skal komme fra bygge- og anlægsbranchen selv.

”Vi kan nemt pege udad, men jeg synes, at det er sjovest at holde bolden på egen banehalvdel. Jeg sidder jo i en arbejdsgiverorganisation, der synes jeg i virkeligheden, at udfordringen er, at de udførende skal tage bæredygtighed mere til sig. De skal uddannes bedre. Og det strukturelle skal vi som organisationer være bedre til at understøtte,” lyder det fra Mads Okking, som også tilføjer, at bæredygtigt byggeri også afhænger af en anden mentalitet omkring tværfagligt samarbejde:

“Vi uddanner meget i siloer, men der er jo ingen af os, som bygger et hus alene.”

Så hvordan får bygge- og anlægsbranchen sparket kampen for bæredygtighed i gang på egen banehalvdel? Ifølge Christian Wittrup handler det blandt andet om formidling:

”Vi skal lave projektreferencer og fortælle andre om det, vi gør. Vi skal ikke være bange for green hushing. Vi har brug for, at konstruktørerne og andre, fortæller på en letforståelig måde til danskerne og håndværkerne, at vi har gjort det her. Det er ikke perfekt, men det var bedre, end det, vi gjorde ved sidste projekt,” siger Christian Wittrup, som mener, at særligt bygningskonstruktørerne har en særlig rolle heri:

”Jeg sagt før: for mig er konstruktørerne byggebranchens tolk. Altså, konstruktører er en form for Google Translate imellem Djøf og manden eller kvinden bag skruemaskinen. Der er nemlig en kæmpestor udfordring i, at den måde, som vi kommunikerer om det her, bliver for afkoblet fra noget, som folk er klar til at tage imod.”

Den rolle ser også Jette Leth Djælund Fejerskov, at bygningskonstruktørerne har, men hun samtidig også et behov for mere helhedstænkning:

”Vi bliver nødt til at blive bedre til at arbejde sammen. Vi skal være en lille smule mere modige og gøre ting anderledes, end vi gjorde i går. Vi skal række ud til dem, som vi kan blive klogere af. Vi skal selv dele den viden, vi sidder inde med. Vi skal derhen, hvor vi har projektet i fokus og ikke vores egen del af projektet,” siger hun.

Artiklen er skrevet på baggrund af den faglige debat til arrangementet KF Morgentalk den 19. september 2024.