Gå til sidens indhold

Villy Søvndal: ”Bygningskonstruktøren er vigtigere for vores helbred end lægen”

Indeklima er ét af de mest oversete velfærdsproblemer, og derfor er vi nødt til at ændre vores bygningsmasse. Sådan lyder det fra EP-medlem Villy Søvndal (SF), som ikke ser en afkortning af uddannelsen som en del af løsningen. I stedet er der behov for flere kompetencer – og et EU-indeklima-mærke.

Ville Søvndal Foto SF
Ifølge Villy Søvndal (SF) har byggeriet en central rolle i at løse vores velfærdsudfordringer. Foto: SF

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

”Bygningskonstruktøren er vigtigere for vores helbred end lægen”.

Sådan indleder medlem af Europa-parlamentet Villy Søvndal (SF) et indlæg, hvori han argumenterer for at indføre et EU-indeklima-mærke. Vores sundhed og velfærd hænger nemlig sammen med standen af de bygninger, vi færdes i, og det skal vi tage alvorligt, mener han:

”Vi bruger 90 % af vores tid indenfor. Og det kommer nok ikke til at ændre sig væsentligt. Derfor må vi ændre vores bygninger i stedet.”

Der er således, mener Villy Søvndal, et behov for at løfte bygningsmassen for at adressere, hvad han kalder ”et af de mest oversete velfærdsproblemer anno 2024”.

Særligt vores offentlige velfærdsbygninger kræver et løft. Der er således et massivt renoveringsefterslæb blandt de kommunale bygninger, hvor 2 ud af 3 er opført før 1980. Særligt skolerne repræsenterer et væsentligt renoveringsbehov, har KL’s medie Momentum dokumenteret.

Også landets sygehuse halter bagud på renoveringen. En undersøgelse, fortaget af Rambøll i 2023, konkluderer, at en tredjedel af de danske sygehuse er alvorligt nedslidte.

”Vores indeklima hænger direkte sammen med vores trivsel og sundhed. Derfor har byggeriet også en stor rolle i den udvikling af vores velfærd, som der gerne skal ske i de kommende år. Det handler ikke kun om at bygge nyt med godt indeklima, men også om at renovere det eksisterende byggeri, der i øvrigt er godt, så det når op på det niveau, der er nødvendigt,” lyder det fra Villy Søvndal.

 

"Derfor er det også det dårligste svar på den udfordring, når regeringen taler om at forkorte de professionsbacheloruddannelser, der er en del af byggeriet"

Villy Søvndal (SF), EP-medlem

 

Behov for uddannelse og kompetencer

Én del af løsningen er ifølge Villy Søvndal at indføre et EU-indeklima-mærke, som kan integreres i det eksisterende energimærke og derved også blive en del af energirenovering.

Samtidig, mener han, bør det fokus, der er på indeklima i EU’s bygningsdirektiv foldes ud og bruges som ”springbræt til et egentligt paradigmeskifte i vores syn på sundhed i bygninger”.

Ifølge Villy Søvndal er der nemlig lige nu et handlingsrum til at sætte nye standarder for byggeriet. Det så han ikke mindst, uddyber han, da den politiske aftale om krav til nybyggeri blev mødt af kritik fra byggebranchen, som kaldte den uambitiøs og efterlyste mere ambitiøse krav. 

Til gengæld ser han en udfordring i at sikre, at der er tilstrækkelige kræfter og kompetencer i byggeriet til at løfte de nødvendige forbedringer:

”Vores ambitioner om energirenovering stiller nye krav til kompetencer og uddannelse. Og det er en hastesag i en situation, hvor vi i forvejen mangler folk i byggeriet. Derfor er det også det dårligste svar på den udfordring, når regeringen taler om at forkorte de professionsbacheloruddannelser, der er en del af byggeriet,” siger Villy Søvndal.

 

Mere livskvalitet i bedre bygninger

Citatet om bygningskonstruktøren og lægen stammer fra Harvard-professor Joseph G. Allen, som forsker i indeklimaets betydning for vores helbred.

Mere præcist har indeklimaforskeren i et interview udtalt, at “The person who manages your building has a greater impact on your health than your doctor”.

Det peger på, at byggeriet er en central aktør i vores velfærd – og i det løft, der skal ske af vores velfærd. Et sådan løft af bygningsmassen kræver, medgiver Ville Søvndal, en omfattende økonomisk prioritering. Men det er både nødvendigt og muligt, understreger han:

”Vi har lige nu en rimelig økonomi til at foretage de strukturelle forbedringer, blandt andet i forhold til energirenovering, vi under alle omstændigheder skal forholde os til. Og der er også økonomi at hente i at forbedre sundhed og nedbringe sygedage og mistrivsel. Og så er der alt det, der ikke kan regnes ud i penge, og som også har en selvstændig ret: at vi får mere livskvalitet af at være i bedre bygninger”.

Værd at vide om

Uddannelsesreformen

  • Regeringen har varslet en reform af professionsbacheloruddannelserne, herunder bygningskonstruktøruddannelsen
  • Det forlyder, at regeringen vil afkorte størstedelen af professionsbacheloruddannelserne med seks måneder
  • Konstruktørforeningen er imod en afkortning af bygningskonstruktøruddannelsen og står sammen med en række andre fagforbund bag kampagnen "Nej tak til turbouddannelse"
  • Regeringens reformudspil ventes efter sommerferien 2024