Gå til sidens indhold

BYG-ERFA: Renoveringspuds forlænger murværkets holdbarhed

Renoveringspuds er beregnet til murværk, som nedbrydes af fugt og salte, da denne puds er særligt egnet til både at optage salte og lade fugt fordampe. Læs mere om BYG-ERFAs erfaringsblad her.

Renoveringspuds – Anvendelse Og Virkemåde (Figur 5)
Her ses en facade, der efter skader forårsaget af fugt og salte i 2006 blev behandlet med renoveringspuds, og som stadig fremstod delvis intakt efter 13 år. Foto: Fonden BYG-ERFA

Nedbrydning af murværk på grund af fugt og salte er en vedvarende udfordring i forhold til vedligeholdelse af facader og kældervægge. Skaderne er meget tydelige, når teglsten og mørtelfuger smuldrer, og pudslag mister vedhæftning på grund af saltenes krystallisation.

Det kan man læse om i BYG-ERFAs erfaringblad ’Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde’.

De nedbrydende salte kan stamme fra bygningsmaterialer, tilstødende jordlag eller luftforurening – og i nogle tilfælde er saltene tilført som følge af bygningens tidligere anvendelse, fx en staldbygning, hvor murværket er forurenet med nitratsalte fra husdyrgødning. Ofte forekommer nedbrydningen ved terræn, hvor tøsaltning er den mest almindelige kilde.

Saltforurenet murværk kan udbedres ved at udskifte sten og fuger, men det er en forholdsvis kostbar fremgangsmåde. En alternativ metode er at behandle murværket med en puds, der tåler saltets tilstedeværelse, og som samtidig tillader fugten at fordampe.

Renoveringspuds kan anvendes både ude og inde

Renoveringspuds kan anvendes både ude og inde, men da pudsen ofte vil være tykkere end den forudgående behandling, giver det spring i overfladen. Pudsens tekstur er typisk også anderledes end traditionel puds, og det kan derfor være vanskeligt at indpasse en renoveringspuds i en eksisterende facade.

Ifølge erfaringsbladet består en typisk opbygning af et delvist dækkende udkast, en grundpuds i et eller flere lag på 10-20 mm og evt. en afsluttende finpuds. Men en renoveringspuds kan ikke udføres i én arbejdsgang, og der er typisk adskillige dages hviletid mellem de enkelte lag.

Læs mere om erfaringsbladet ’Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde’ i artikel i Konstruktøren nr. 1 2021.

BYG-ERFAS ERFARINGSBLAD

Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde

Download BYG-ERFAs erfaringsblad (ID-nummer: (49) 20 09 27):

BYG-ERFA
KF’S MEDIER

Fagbladet Konstruktøren

Konstruktøren er et journalistisk redigeret medlemsblad, der bringer relevante og aktuelle artikler om bl.a. byggeri, byggebranche og bygningskonstruktør-professionen.

Læs den seneste udgave eller tidligere udgaver af medlemsbladet:

KONSTRUKTØREN
KF’s vidensbank

Få mere viden på Bygbart.dk

KF samler løbende relevant viden for bygningskonstruktører i sin vidensbank Bygbart.dk – fx om byggeteknik, materialer, renovering og cirkulært, bæredygtigt byggeri. Her kan du også finde KF’s artikler om udvalgte BYG-ERFA-erfaringsblade.

Læs mere på:

Bygbart.dk