Gå til sidens indhold

Dispensation for krav til studiekonto i Lån & Spar

Da mange studerende er begyndt at investere især hos Nordnet, har Lån & Spar indtil videre valgt at fravige kravet om, at studerende skal samle alle deres bankforretninger i banken for at få en fordelagtig studiekonto.

Dispensation LSB Pixabay
Studerende, der har et depot og afkastkonto i Nordnet, kan som noget nyt beholde dette og stadig få/beholde alle fordelene ved en studiekonto i Lån & Spar – som KF er medejer af. Foto: Pixabay

”Som medlem af Konstruktørforeningen kan du få masser af fordele med Danmarks bedste studiekonto. Du får bl.a. en lønkonto med høj rente og mulighed for en billig kassekredit.”

Det kan man læse på hjemmesiden for banken Lån & Spar, som Konstruktørforeningen (KF) også er medejer af.

På hjemmesiden kan man også læse, at forudsætningen for, at studerende kan opnå fordelene for en studiekonto, er, at de samler hele deres privatøkonomi i Lån & Spar.

Dette krav er dog suspenderet midlertidigt.

”Vi har besluttet, at studiekunder, der har et depot og afkastkonto i Nordnet, kan beholde dette hos Nordnet, men samtidig få de gode fordele på studiekontoen,” melder Lån & Spar og uddyber:

”Grunden til denne dispensation er, at mange studerende er begyndt at investere især i Nordnet. Så længe Nordnet ikke driver traditionel bankforretning og ikke har henvisningsaftaler med andre banker for så vidt angår øvrige bankydelser, er det ikke en betingelse, at studiekunder med depot og afkastkonto i Nordnet også skal flytte dét til os.”

Dispensationen, der kun gælder for studerende med en studiekonto i Lån & Spar, er trådt i kraft fra 1. februar 2022 og gælder indtil videre med en måneds varsel for ændringer på bankens hjemmeside.

MEDLEMSFORDELE

Det får du ud af at være medlem af KF

Studerende har både økonomiske og faglige fordele ved at være medlem af KF. Og så er det gratis.

Se alle medlemsfordele

Studiekonto i Lån & Spar

Der er flere fordele ved at have en studiekonto i Lån & Spar – bl.a.:

  • 3 % i rente på din studiekonto på de første 20.000 kr.
  • Gratis Visa/Dankort og Mastercard
  • Gratis valutaveksling i banken
  • Gratis at hæve euro i vores pengeautomater med Visa/Dankort og Mastercard Debit.
Se mere om studiekonto

A-kasse for studerende

Er du studerende, kan du med fordel også melde dig ind i ’Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa’, allerede når du starter på dit studie. Du kan blive gratis medlem, hvis du er under 30 år gammel.

Meld dig ind i dag