Gå til sidens indhold

Erfaringsblad fra BYG-ERFA om fugtindtrængning i kældervægge og fundamenter

To nye erfaringsblade BYG-ERFA kan hjælpe med at finde årsagen og vise, hvordan man afhjælper fugtindtrængning i kældervægge og fundamenter.

Fugt I Kældervægge BYG ERFA
Den mest effektive metode mod opstigende grundfugt er at indlægge stålplader i en vandret fuge mellem fundament og væg. Her ses vandret fugtspærring med en rustfri stålplade indlagt i et snit i soklen. Stålpladen er lagt helt frem foran soklens overflade for at forhindre opsugning gennem sokkelpudsen. Foto:BYG-ERFA

Det er ofte mangelfuld fugtisolering mod det omgivende terræn, der er årsag til fugt i kældervægge, fundamenter, krybekældre og vægge i stueetagen i ældre bygninger.

Fugttransporten sker via fugerne, og derfor kan bl.a. en vandret fugtspærre eller andre fugtstandsende tiltag være løsningen, når den konkrete årsag er lokaliseret.

Det kan man læse mere om i to af BYG-ERFAs nye erfaringsblade – ’Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager’ og ’Fugt i kældervægge og fundamenter – afhjælpning’.

Man kan også læse en artikel herom i Konstruktøren nr. 5 2020 (s. 9-10). 

Fugt giver skimmelvækst og bryder ned

I erfaringsbladene kan man læse, at konsekvenser af fugt bl.a. er skimmelvækst – der medfører indeklimaproblemer – nedbrydning af mursten og mørtel, afskalning af puds eller overfladebehandling samt saltudfældninger og vækst af trænedbrydende svampe.

Ifølge forfatteren bag de to erfaringsblade, Poul Klenz Larsen, seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet, er det vigtigt at fjerne fugtproblemer i bygninger:

”Det er afgørende at udbedre skaderne og fjerne årsagerne, så de ikke opstår igen. Udbedring kræver ofte gennemgribende reparationer for at etablere tilstrækkelig isolering mod fugt i det omgivende terræn. I mere simple tilfælde kan relativt enkle metoder dog afbøde fugtproblemerne.”

LÆS MERE

Om fugt i kældre og fundamenter

Læs hele artiklen om de to erfaringsblade – ’Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager’ og ’Fugt i kældervægge og fundamenter – afhjælpning’ – i Konstruktøren nr. 5 2020 på side 9.

Konstruktøren nr. 5 2020

Erfaringsblade fra BYG-ERFA

BYG-ERFA udgiver erfaringsblade, hvis validerede byggetekniske viden holder – både på byggepladsen og i voldgiftsretten.

Find alle erfaringsblade på Byg-erfa.dk.

KF’s vidensbank

Få mere viden på Bygbart.dk

KF samler løbende relevant viden for bygningskonstruktører i sin vidensbank Bygbart.dk – fx om byggeteknik, materialer, renovering og cirkulært, bæredygtigt byggeri. Her kan du også finde KF’s artikler om udvalgte BYG-ERFA-erfaringsblade.

Læs mere på:

Bygbart.dk
KF’S MEDIER

Fagbladet Konstruktøren

Konstruktøren er et journalistisk redigeret medlemsblad, der bringer relevante og aktuelle artikler om bl.a. byggeri, byggebranche og bygningskonstruktør-professionen.

Læs den seneste udgave eller tidligere udgaver af medlemsbladet:

KONSTRUKTØREN