Krav om afholdelse af ferie i ordning om lønkompensation
Et bredt flertal i Folketinget har 2. februar 2021 vedtaget, at virksomheder kan stille krav om, at lønmodtagere skal afholde ferie i forbindelse med hjemsendelse.
”For at hjælpe lønmodtagere og virksomheder i en svær tid blev arbejdsmarkedets parter og regeringen den 14. januar 2021 enige om at forlænge lønkompensationsordningen i alle brancher så længe der er skærpede restriktioner som følge af corona. Den aftale er nu også blevet vedtaget i Folketinget.”
Det kan man læse i en pressemeddelelse, som Beskæftigelsesministeriet har sendt ud 2. februar 2021.
Aftalen betyder, at virksomheder, som er omfattet af lønkompensationsordningen, vil kunne kræve, at en hjemsendt medarbejder afholder 1 feriedag pr. lønkompensationsperiode – dog maksimalt 5 dage i alt.
Samme lønkompensationskrav som i 2020
Ordningen ligner den ordning, der kørte i foråret og sommeren 2020 i lønkompensationsordningens første periode.
Ifølge beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard medfører ordningen, at ”lønmodtagere og arbejdsgivere bidrager og sikrer, at flest muligt bevarer deres job, imens der ikke er noget at lave på arbejdet på grund af corona.”
Læs hele pressemeddelelsen.
Virksomheder kan stille krav om feriedage
Et bredt flertal i Folketinget har den 2. februar 2021 vedtaget, at virksomheder kan stille krav om, at lønmodtagere skal afholde ferie m.v. i forbindelse med lønkompensationsordningen, der skyldes coronasituationen.
Læs det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside eller læs pressemeddelelsen:
Pressemeddelelse