Rådgivning om radon har et stort markedspotentiale
350.000 husstande har et for højt niveau af radon. Det er oplagt for bygningskonstruktører at gøre sig gældende med viden om radon i alle faser af byggeriet – fra ide og projektering til udførelse. Det mener bygningskonstruktør og radonekspert Frede F. Møller.
”Der ligger et meget stort forretningspotentiale for bygningskonstruktører ved at sætte sig ind i, hvad radon er, og hvordan man kan nedbringe radonniveauet i bygninger.”
Det siger bygningskonstruktør og seniorspecialist fra Teknologisk Institut Frede Fruergaard Møller og fortsætter:
”350.000 boliger har et for højt indhold af radon i indeluften, hvilket menes at være medvirkende til, at 300 årligt får konstateret lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen svarer det til ni procent af lungekræfttilfældene i Danmark. Derfor er det vigtigt for alle slags bygningskonstruktører at kende til radon – uanset om de sidder på tegnestuer og projekterer eller fører tilsyn med kvalitet og udførelse. På nuværende tidspunkt er der alt for få i byggeriet, der ved, hvordan man nedbringer niveauet af radon i bygninger.”
Radongas er naturligt i jorden
Radon er en radioaktiv gas, der findes naturligt overalt i den danske undergrund. Indholdet af radon i jorden er 2.000-10.000 gange højere end i udeluften.
”Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med et højt radonindhold trænge ind. Men koncentrationen afhænger af bl.a. bygningstype, byggeteknik og jordbundens beskaffenhed. Og man kan sagtens have to bygninger lige ved siden af hinanden, der har meget forskelligt indhold af radon i indeluften,” siger Frede Fruergaard Møller.
Maks. 100 Bq/m3 radon i nybyggeri
Bygningsreglementerne, BR10 og BR15, siger, at der højst må være 100 Bq/m³ radon (becquerel pr. kubikmeter) i nybyggeri, hvilket omkring en fjerdedel af byggeriet ifølge Bolius ikke overholder.
Frede Fruergaard Møller påpeger, at det er vanskeligt at sige noget præcist om radonforekomst.
”Koncentrationerne af radon – der er lettere end luft – kan variere fra den ene måned til den næste, fordi luftens indhold af gasarten er afhængig af mange faktorer fra ventilation i huset til trykforhold i både jord og vejr – fx formindsker et højtryk afdampning fra jorden. De mange påvirkende forhold gør, at man skal måle radon i en bygning over to måneder for at få et mere validt resultat – helst i vinterperioden, hvor vi har lukket vores vinduer og koncentrationen af radon derfor er størst.”
Ifølge SBi har lidt over hver fjerde bolig – ny som gammel – en radonkoncentration på over 100 Bq/m³, mens en ud af 20 boliger – 65.000 boliger – har en radonkoncentration på over 200 Bq/m³. På visse dele af Fyn og Bornholm har hver 10. bolig radonkoncentrationer på over 200 Bq/m³.
Tommelfingerregel for håndtering af radon
Frede Fruergaard Møller har en tommelfingerregel for radonforanstaltninger:
”Hvis der er målt radonindhold på 100-200 Bq/m³, kan man ofte nøjes med enkle og billige løsninger som at etablere mere udluftning via ventiler i både vinduer og vægge, evt. etablere mekanisk ventilation samt tætne omkring rør. Hvis der bliver målt over 200 Bq/m³, skal man etablere mere effektive og dyrere løsninger som radonsug og radonmembran i terrændækket. Men løsningerne vil altid afhænge af mængden af radon, husets konstruktion og alder.”
Læs mere om radon i byggeriet i Konstruktøren nr. 5 2017