OK-ordbog

Fagforeningerne repræsenterer medarbejderne, og arbejdsgiverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne/virksomhederne. Tilsammen udgør de to arbejdsmarkedets parter. Det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomsterne. 

Den danske model dækker over samarbejdsformen på det danske arbejdsmarkedet, hvor arbejdstager og arbejdsgiver selv forhandler og aftaler løn og arbejdsvilkår. 

Forligsinstitutionen eller "Forligsen" er en statslig instans, der hjælper arbejdsmarkedets parter med at nå til enighed og forebygge konflikter. Til det har den en række beføjelser. Blandt andet kan den indkalde parterne til forhandlinger, udsætte konflikter, fremsætte mæglingsforlag og pålægge parterne at genoptage forhandlinger om bestemte punkter. 

På det private område sættes den økonomiske ramme om forhandlingerne af det såkaldte gennembrudsforlig. Forliget er en overenskomst på industriens område og forhandles mellem Dansk Industri og CO-Industri.

Kan parterne ikke blive enige, kan der udbryde konflikt. Arbejdstager kan strejke, og arbejdsgiver kan lave lockout. Konflikter skal varsles og kan kun iværksættes, når en overenskomst udløber og skal fornyes, eller når der skal indgås overenskomst på et område, der ikke tidligere har været overenskomstdækket.

Så længe en overenskomst er gældende, er der fredspligt. Det betyder, at arbejdstager ikke kan strejke, og arbejdsgiver ikke kan lave lockout, uden at overenskomsten brydes. 

Forligsinstitutionen samler under forhandlingerne input fra begge parter i et forslag til en overenskomst. I første omgang fremsættes forlaget som en mæglingsskitse. Hvis parterne kan nå til enighed om mæglingsskitsen, udarbejder Forligsinstitutionen et endeligt mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning blandt parternes medlemmer. 

En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation og en fagforening, som fastsætter løn- og arbejdsvilkår for en bestemt periode. En overenskomst kan derfor også omhandle blandt andet ferie, sygdom, pension, barsel og efter- og videreuddannelse. 

En afstemning blandt medlemmerne af en fagforening eller en arbejdsgiverorganisation, hvor de stemmer om at godkende eller forkaste en overenskomstaftale. For at deltage i urafstemningen, skal man være medlem af den fagforening, der har forhandlingsretten. 

Under en overenskomstforhandling er der typisk mange overenskomster, der skal fornyes. Sammenkædning betyder, at resultaterne fra én overenskomstforhandling kobles sammen med andre forhandlinger, så aftalerne afhænger af hinanden. Formålet er at sikre, at der skabes en samlet løsning på tværs af sektorer.

Når arbejdstagere og arbejdsgivere skal stemme om fornyelsen. Det betyder, at der samlet set svares enten 'ja' eller 'nej' til overenskomsterne.