KF's mærkesager

Konstruktørforeningens miljø- og klimapolitik omfatter tre konkrete forslag til, hvordan byggeriet kan bidrage til den grønne omstilling og et klimaneutralt samfund:

1) Et livscyklusmærke
Den grønne omstilling er ikke gratis for producenter, projekterende, entreprenører, bygherrer og brugere. Derfor skal der skabes incitamenter, som gør, at man vælger bæredygtige løsninger. Det, mener KF, skal ske i form af en økonomisk kompensation baseret på livscyklusmærkning af byggerier. Livscyklusmærket skal vise byggeriets totale miljøtilpasning og gøre det nemmere at sammenligne bygningers samlede klimabelastning.

2) En gratis vidensplatform
En offentlig videnplatform for byggeriet skal sætte hastigheden op for et bedre og mere bæredygtigt byggeri af god kvalitet, fordi det forlænger byggeriets levetid. En lettere og mere ligelig adgang til den nyeste faglige viden og erfaringer for alle byggeriets parter vil understøtte arbejdet for en god kvalitet, produktivitet og drift i byggeriet, hvilket også vil mindske fejl og materialespild. Derfor ønsker vi, at alle kan få let og gratis adgang til en offentlig videnplatform med den nyeste viden om byggeri.

3) En materialebank
Vi ønsker, at der bliver skabt en materialebank, der gør det nemt for byggeriet at finde genanvendelsesmaterialer. Det vil fremme nye måder at projektere på, skabe nye løsninger med genanvendte byggematerialer og udvikle bedre metoder til at rive ned med henblik på genanvendelse.

Download KF´s miljø- og klimapolitik – tre forslag til Klimalovens handlingsplaner.

KF står vagt om konstruktøruddannelsen for at sikre, at byggeriet og samfundet bliver beriget med de kompetencer, der er brug for. En god uddannelse gør også bygningskonstruktørerne attraktive på arbejdsmarkedet og gør konstruktørerne mindre sårbare over for ledighed. Lige nu er der udsigt til mangel på bygningskonstruktører, og KF støtter derfor alle initiativer, der kan få flere til at tage uddannelsen.

KF har altid fokus på aktiviteter, der fører til, at byggebranchen bliver præget af en høj kvalitet. Derfor støtter KF op om tiltag, der fremmer en høj kvalitet i byggeriet. Det kan fx være gå hjem-møder om LCA, cirkulært byggeri, biogene byggematerialer, tiltag for fælles standarder eller videndeling blandt byggeriets parter.

Siden KF blev dannet, har foreningens medlemmer været optaget af, hvordan bygninger påvirker miljøet, og hvad der skal til for at spare samfundet for afbrænding af fossile brændstoffer. I 2050 skal alle landets bygninger være CO₂-neutrale. Derfor slår KF jævnligt på tromme for initiativer, der kan formindske CO₂-udledningen.

Byggebranchen er en af de få brancher, der ikke har en havarikommission, der kan analysere, hvem der har ansvaret, når noget går galt. I dag er det op til de involverede parter selv at finde frem til den ansvarlige. Det, mener KF, er ikke en god løsning, da branchen dermed ikke får mulighed for at lære af andres fejl.

Dog findes en ’uofficiel’ havarikommission i Stående Byggepanel, som branchen tog initiativ til i efteråret 2016. Panelet, som KF er medlem af, mødes fast to gange om året.

I 2016 vedtog Folketinget at privatisere den kommunale byggesagsbehandling med et argument om, at sagsbehandlingen generelt var for dyr, langsom og forudsigelig. En analyse fra Verdensbanken viste dog, at Danmark på det tidspunkt var verdens bedste og mest effektive til byggesagsbehandling. KF har fra starten været imod en privatisering, bl.a. fordi den vil gøre byggesagsbehandlingen dyrere og mere bureaukratisk. Da privatiseringen er gennemført, kæmper KF nu for, at den kommer til at fungere bedst muligt og vil sikre, at bygningskonstruktørerne får en optimal og nem vej ind i ordningen.