Gå til sidens indhold

Koldingfjord strategiseminar 2025

Konstruktørforeningen afholder hvert år i marts et strategiseminar for alle foreningsaktive medlemmer. Seminaret foregår på Koldingfjord Hotel og indeholder faglige oplæg, networking og faglige og organisatoriske drøftelser. På siden her finder du slides og billeder fra det seneste strategiseminar, der blev afholdt den 14.-16. marts 2025.

Oplæg om den fælles retning:
Medlemsinddragelse, fællesskab og en grønnere fremtid

På strategiseminaret var der fokus på, hvordan vi kan engagere flere i fællesskabet, styrke medlemsdeltagelsen og bidrage til en grønnere fremtid.

Gennem faglige oplæg og debatter blev der drøftet løsninger og tiltag. Herunder kan du finde alle oplæggene, som blev afholdt ved dette års strategiseminar.

Årets oplægsholdere

Lars Keller, direktør for EcoCocon Danmark, delte indsigter om, hvordan biobaseret byggeri kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne. Han satte også fokus på de vigtigste komponenter, som byggebranchen får brug for i de kommende år, så sektoren kan bidrage aktivt til klimaløsningen.

Michael Skov, Rex Skov Arkitekter, fortalte om at bygge med, hvad vi har, i stedet for hvad der er tegnet.

Olga Truelsen, fagleder for cirkulære materialer og transformation hos Søren Jensen A/S, holdt oplæg om rådgiverens rolle i at se potentiale i allerede eksisterende byggerier. Hertil blev også sat fokus på de udfordringer, der opstår i processen med at indbygge genbrugsmaterialer sammen med nye materialer.

Sofie Nilsson, direktør for Akademikerne, holdt oplæg om politisk interessevaretagelse, magt og indflydelse i en ny politisk virkelighed.

Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, holdt oplæg om organisationers understøttelse af vidensdeling og relationsskabelse.

Erik Harr, direktør i FADL samt kommunikationsrådgiver, holdt oplæg om organisationer set i et forretningsperspektiv. Han gav indsigt i organisationsudvikling, medlemsengagement og strategier til at styrke deltagelse og fællesskab i foreningen.

Fotos må anvendes i forbindelse med omtale af Konstruktørforeningen.

Kig i kalenderen

Trænger du til faglig opdatering?

Tjek Konstruktørforeningens arrangementskalender, hvis du trænger til fagligt input. 

Læs mere